juul864

u/juul864@feddit.dk
0 posts · 53 comments

Recent posts

No posts.

Recent comments

Jeg bruger Spotify meget, både på arbejde til at hjælpe med at fokusere i et storrumskontor, på cyklen/til træning når jeg skal have motivation til at give den lidt ekstra og til hygge med diverse podcasts når jeg tøffer rundt i haven/huset/med hunden.

Jeg er så rasende over denne prisstigning, som de undskylder med "forbedrede brugeroplevelser og services", at jeg faktisk skrev til deres support for at få dem til at opremse hvilke forbedringer der forårsagede prisstigningen. Det kunne supporten sjovt nok ikke svare på.

Næste skridt var at finde ud af hvilke europæiske alternativer der er til Spotify, hvor jeg så bliver mindet om at det er svensl, og det nærmeste alternativ - en fransk service - stadig er dyrere.

Nu overvejer jeg om jeg skal indstille det til forbrugerombudsmanden, men jeg ved virkeligt ikke om det vil betyde noget når de i deres betingelser direkte skriver at de kan sætte prisen som de har lyst til.

Desværre finder jeg nok ikke nogen løsning og må bare æde den i mig.

Jeg tror jeg genkender din oplevelse. Der er noget tilfredsstillende ved at have en smule ondt (uden at være masokist).

Har du overvejet at styrketræne/lave noget funktionel træning? Når man efter en hård træning mærker at hele kroppen værker, så oplever jeg samme følelse af at være i live. Plus, funktionel træning et godt for dig på en måde at forstuve foden ikke er ;)

Jeg har ikke så meget mod røgen som jeg har mod at rygerne (over en bred kam, bevares) smider filtrene hvor det passer dem. Det er så grimt at se de gule filtre ligge hér, dér og alle vegne - selv når man tror man er kommet ud i naturen finder man bæsterne, ikke mindst fordi det bekræfter nogle personers idé om at det er ok at smide skrald i naturen helt generelt, når de ser det allerede ligger affald.

Hvis sådan en regel kan bidrage til at mindske antallet af filtre på jorden, så er jeg for idéen.

Upvote for Bornholm! Denne sommer gik min hustru, hund og jeg Kyststien over 8 dage (1 dags afslapning) - cirka 155km alt i alt. Virkeligt flot tur, særligt ruten fra Hasle over Hammeren og ned til Svaneke.

Hvis jeg kunne gøre det om, så ville jeg undlade den sydlige del af Bornholm, og i stedet gå hen over almindingen fra Svaneke.

Det er ikke bare lige til at hæve lønninger generelt for at modarbejde inflation. Inflationen sker jo fordi nogen ser sit snit til at øge deres indkomst ved at hæve priserne fordi folk har et større rådighedsbeløb. Det er kapitalisme 101. Købekraften forbliver stabil i det lange løb som en vekselvirkning mellem inflation og højere lønninger.

Jeg tror en del af svaret også er manglende ressourcer ved politiet, helt generelt. Med de seneste års artikler om manglende efterforskningskapacitet så undrer det mig ikke at man nedprioriterer politi til grænseovervågning. Jeg er med på at man ikke bare kan hyre 200 nye betjente i morgen selvom budgettet blev afsat i dag, men vores folkevalgte har en pligt til ikke at lade institutionerne gå i forfald, og den pligt har de ikke taget sig af. Se også: Skat, Forsvaret, uddannelsessektoren, sundhedssektoren.

Jeg var egentligt i gang med at læse "The Expanse"-serien, og så faldt jeg over Alastair Reynolds novellesamling "Beyond the Aquila Rift", som nogen måske husker filmatiseret i Love, Death, Robots. Novellerne varierer i kvalitet, men fælles for dem alle er, at de er bidder af større universer, og jeg ville ønske jeg kunne læse hele deres historier. Jeg bliver lidt blueballed over hvor korte de er. Glæder mig til at komme i gang med Expanse igen.

Det med at give frugt og grønt fra supermarkedet et andet liv giver så meget glæde. Stumpen fra porrer og forårsløg bliver sat ud i haven og vokser én gang til. Vi gider ikke så basilikum og andre urter fra frø længere - vi køber dem økologisk i en lille potte, og så planter vi dem om derhjemme. Med lidt tålmodighed kan en enkelt plante række meget længere end blot til ét måltid.

Held og lykke med citronerne :) Her i anden sæson har jeg endelig lidt succes i mit drivhus. Agurkerne har haft et langsomt forår, men nu skyder de virkeligt, og der er næsten flere agurker end vi kan spise - og så netop op til vores vandretur på Bornholm 😅 Jeg har også store forventninger til vores peberfrugt