[2026-09-13] Hvordan går det og hvordan har din uge været?

Det er et godt spørgsmål. Meget af gavnen kommer nok af, at man ved mere om, hvorfor man er ved at brænde sammen af bestemte ting. Så kan man begynde at tænke på, hvad man så skal gøre ved det. Om man skal gøre færre af de ting, eller om man skal planlægge efter, at der er brug for restituering bagefter. I min erfaring er det stort set aldrig sådan, at nu hvor vi ved, udfordringen var ADHD, så er der her et trick, der gør, at jeg på magisk vis kan gøre ting som fx min kone i stedet for som mig selv.

Det skal så også bemærkes, at jeg ikke har fået nogen form for coaching om, hvad der er smart at gøre. Som voksen er det generelt noget, man skal betale sig fra, og det er ikke lige blevet prioriteret endnu her. Så måske er der noget at komme efter, jeg ikke kender til?

Min situation er jo så også sådan, at jeg blev sygemeldt, inden jeg blev udredt, og jeg er stadig sygemeldt her bagefter. Jeg forestiller mig, at der ville være nogle meget konkrete ting at komme efter mht. coaching, hvis man så på de arbejdsopgaver, man havde i sit job.

Jeg synes også, at der er en tendens til, at når man er blevet udredt, så begynder man at lægge mærke til ens mærkelige tendenser mere end før. Man bliver mere opmærksom på, hvor berørt man er. Det synes jeg også er et tegn på, hvor det kan give mening at sætte ind. Måske viser der sig nogle fællesnævnere ved de ting, man brænder sammen over - fx er problemet måske ikke København og tog men når der er mange mennesker, der larmer. I så fald er løsningen måske nogle formstøbte ørepropper eller sådan noget. Bare som eksempel.

Under alle omstændigheder må den vigtigste pointe være, at man ikke kan holde til at brænde sammen hele tiden. Man kan godt synes, at det bliver man nødt til, for alle omkring en laver de samme ting uden at brænde sammen, og man er heller ikke klar til at undvære de ting, man brænder sammen af, så det er en reaktion, man bare må tage med. Det kan bare godt have konsekvenser. Jeg tænker på det lidt som at løbe på et dårligt knæ eller køre på et punkteret dæk. Det kan ødelægge noget struktur inde bagved, hvis man fortsætter, uden det er fikset, og man kan godt gøre mere permanent skade. Det tror jeg gør sig gældende lige meget om ens problem er ADHD eller noget andet.

(Beklager det lange svar - jeg kan simpelthen ikke finde ud af at fatte mig i korthed om det)

Medicinen gjorde en kæmpe forskel min kone og mig. Viden om diagnosen hjælper også rigtig meget.

Jeg var altid fuldstændig smadret efter arbejde, og først omkring kl. 8-9 om aften havde jeg energi igen. Jeg går i seng kl. 10, så det var ikke meget tid jeg havde efter arbejde hvor jeg havde overskud.

Ville nok have fået energien tilbage tidligere, hvis ikke det var fordi jeg skulle hjem og være far.

Men så prøvt jeg methylphenidat..

Fik en adhd diagnose for et par år siden, og medicinen har virkelig givet mig mit liv tilbage. Jeg har meget mere energi og overskud og er blevet meget mere nærværende, og de lange, kedelige møder på jobbet blev også nærmere at komme igennem.

Du kan tage den her test og se om du rammer inden for kriterierne. https://www.sundhed.dk/content/cms/69/139669_asrs_dansk.pdf

Det er den de bruger hvis du går til lægen med mistanke om adhd. Den kan give et indblik i om det er værd at undersøge nærmere.

Læste længere nede, at blodprøverne var fine, så kan man i hvert fald sætte streg over mangel på D-vitamin, jern og den slags.

Men det betyder desværre også, som Dreamer95 antyder: Stress og depression viser bare ikke noget i blodprøver. Så selvom prøverne er fine, er det absolut stadig værd at tage op med lægen, hvis trætheden bliver ved. Bed om at blive screenet for stress/depression, det tager fem minutter og kan være en rigtig god indgang til hjælp.

Så hvis det trækker ud, vil jeg varmt anbefale at vende tilbage til din egen læge og sige det ligeud: "Jeg er ved at være flad, det påvirker min hverdag".

Og lige en tanke: Hvordan er søvnen rent faktisk? Ikke hvor mange timer der ligger i sengen, men om du sover ordentligt og vågner udhvilet. Hos mig var det i hvert fald dér, rodene sad, også længe inden jeg gad indrømme noget.

Desuden føler jeg ikke rigtig jeg kan melde mig syg. Har lige fået en ny kollega jeg er nødt til at tage mig af.

Hvis du er så kritisk at virksomheden står eller falder på at du kommer på arbejde, så er det enten en meget lille virksomhed hvor jeg håber du får godt med ejerskab, eller en større virksomhed der ikke har styr på deres organisering. Hvis du ikke er der kan nogle andre vel lære den kollega op.

Hvad hvis du faktisk blev (fysisk) syg? Ville du så ikke melde dig syg? Hvorfor er dette anderledes?

Hvad der har hjulpet for mig når jeg har været drænet har i hvert fald været en kombination af målrettet træning der arbejder med musklerne der er spændte, samtidig med at det gør mig træt på en god måde så søvnen sidder lige i skabet. Og så lidt mediation af en slags, i hvert lidt målrettet ro i sind og hjerte så man kan mærke efter om der sker noget ondt indeni.

En dag jeg har tid, kunne jeg godt lave et lille “oplæg” om hvordan/hvad jeg har bygget da vi købte huset her. :)

Lov lige at du gør det :) Lyder nice.