Jeg prøver at notere det, når jeg ser en spændende bog blive nævnt et sted, og så søger jeg af og til på nogle ret specifikke genrer, som jeg godt kan lide. Men det der langt hen ad vejen får flest bøger min vej er min kone :P Hun er bibliotekar og læser selv enormt meget, så hun har fingeren på pulsen med nogle ting, jeg slet ikke ved noget om. For tiden har hun fået mig til at læse en dansk serie af Boris Hansen, der hedder Tavse Verdener, og den ville jeg nok aldrig have fundet på egen hånd.
Ved ikke om "gift dig med en bibliotekar" er et godt råd dog :)
Jeg opdagede serien lidt sent og bingede den en sommer for måske 13 år siden, hvor min kone var på interrail. Tror jeg tog fra 1'eren og op til 3'eren (hvilket er - om det giver mening eller ej - vist nok fem spil), og jeg blev fuldstændig hooked. Jeg er kæmpe fan af den der blanding af historieturisme og alternativ historie, og der var nogle fede twists. Min kone kom i øvrigt hjem og fortalte om en bro i Firenze, og så kunne jeg genkende den fra spillet. Siden har jeg håbet at få samme følelse i de efterfølgende spil, og jeg må godt nok sige, at de kommer længere og længere væk fra det, jeg godt kan lide. Derudover tager ubisoft en masse beslutninger, jeg ikke kan lide. Pay-to-win med reklamer inde i spillet og den slags.
Det jeg specifikt har læst om den her nye version af black flag er, at de har ændret nogle ting i handlingen for at frigøre det fra det større narrativ i serien (hvilket lyder helt blæst for mig, fordi jeg netop spiller spillene for at finde de der hooks til narrativet), og så har de fået optaget nogle nye replikker til hovedpersonen, der står rigtig meget ud, fordi voice actoren jo altså er blevet en hel del ældre, siden han sidst havde rollen. Derudover er det sikkert pænt - men det var det oprindelige nu også.
Hvordan føles det sådan rent fysisk? Jeg prøvede på et tidspunkt sådan noget NADA-akupunktur i øret, og der lavede akupunktørdamen også sådan noget hvor der blev sat små kugler fast inde i øret med tape. Men hold da op det gjorde bare meganas på mig! Jeg kunne slet ikke have det.
Jeg er pænt flad. Jeg gik ind i ferien med slidte batterier, og nu kører det på pumperne (må man blande sine metaforer på den måde mon?). Det irriterer mig. Jeg har været sygemeldt pænt længe (belastningsreaktion) og syntes egentlig, jeg havde haft nogle måneder i foråret, hvor jeg kunne lidt mere, end jeg tidligere har kunnet, men nu er det helt afgjort gået over igen, så jeg har måttet melde afbud til næsten alting og sende resten af familien afsted på ture, mens jeg sidder herhjemme med diverse skavanker.
Det rigtig irriterende ved det er, at jeg som udgangspunkt tidligere har tænkt, at jeg i det mindste hele tiden fik det lidt bedre, selvom det gik meget langsomt. Det jeg dog i stedet ser, når jeg kigger tilbage på hvordan jeg faktisk har haft det over det sidste år eller halvandet, er ikke en opadgående kurve men mere en bølge. I perioder bedre, i perioder ringere, men gennemsnitligt omkring samme niveau. Jeg er begyndt at tænke, at det virker mere realistisk at se det her spænd som new normal. At jeg nok godt kan arbejde på at undgå de dybe dyp i bølgen, men at de niveauer jeg har oplevet er dem, der er normale fra nu af. Og det peger ind i en noget anderledes fremtid. Jeg havde nok tænkt det sådan lidt, at jeg måske blev nødt til at starte i noget fleksjob, inden jeg arbejdede mig op til et almindeligt job på nedsat tid. Det føles dog slet ikke realistisk, når jeg ser det herfra. Det føles mere som om de vigtige overvejelser kommer til at ligge på, om jeg realistisk set overhovedet kan holde til et fleksjob.
Altså jeg har det ok! Det ville ikke være supertrist for mig ikke at skulle arbejde igen. Det er bare mentalt ret forskelligt at se sig selv sådan, at man går herhjemme for at blive klar til at arbejde igen, og så sådan at man går herhjemme, fordi det bare er det man gør. Jeg er frustreret over ikke at vide, hvilken retning det faktisk går i. Tror godt jeg kunne tænke mig at fremskynde det hele, sådan at jeg vidste, hvor det skulle ende.
Jeg tænker på, hvordan det spiller ind i opgørelsen, hvordan elnettet er sat sammen. At Norge og Sverige vist er forbundet til os og kan købe vores vindenergi, når vi har meget af den, og når vi så ikke har så meget vind, så køber vi også strøm i udlandet, men vi køber kulkraft fra Tyskland eller sådan noget. Så spørgsmålet er, om energiproduktion registreres hvor det produceres eller hvor det bruges.
Det der er et par sunde og raske græskar! Jeg købte tre, som plantorama havde forspirret, og kun en af dem lever stadig, og den er ikke i nærheden af så langt der. Jeg fik også en erstatningsplante af en, jeg kender, men den er også død. Ved ikke, om der er noget i vejen med det stykke, jeg har sat dem i.
Men ja, man lærer med græskar, at de fylder rigtig meget, når de har det godt :)
Min bedre halvdels familie har en gren, der flyttede til USA for omkring 100 år siden, og der er stadig kontakt til de nye generationer derovre. De holder reunion hvert femte år og mødes på tværs af landet - med tiden er amerikanerne i familien også blevet spredte - og min kones familie er også inviteret. Sidste gang det blev afholdt, var det faktisk i Danmark, og der var 30 amerikanere her i Midtjylland, og det var virkelig bare superhyggeligt. Næste gang havde vi snakket om at tage til det i USA (jeg har ikke selv været med derovre før), men lige nu ser det ud til, at det ikke bliver til noget. Fordi... det er simpelthen ikke til at overskue. Har jeg skrevet noget uheldigt på nettet engang? Hvilket humør er administrationen i den uge hvor vi ankommer? Og så synes jeg også, at alle frivillige besøg derovre i en eller anden grad støtter op om administrationen, lige meget om det er ens hensigt eller ej. Til gengæld har vi god kontakt til familien derovre, og flere af dem kigger forbi, hvis de har ærinder herovre. Der er ingenting i relationen, der er lagt på is. Alle er enige om, at der bare er uhensigtsmæssige ydre omstændigheder.
Nå, men det er alt sammen for at sige, at jeg synes, at relationer og kontakt danskere og amerikanere i mellem er én ting, og så at den amerikanske ambassadør møder op til et dansk arrangement som repræsentant for en administration, der ikke respekterer Danmark, det er noget andet. Skal han stå herovre og være med til at fejre amerikansk uafhængighed og så bagefter gå ud og arbejde for, at USA kan annektere en del af det danske kongerige? Det ville være absurd.
Der er sikkert også en masse lokale forhold, der kan få fx 25 grader til at føles tungt og klamt ét sted og rart og friskt et andet. Og det kan også godt være, jeg er lidt varmehysterisk :) Jeg er stor og bleg - har det nemt varmt og bliver hurtigt rød.
Jeg har købt nogle reflekterende måtter, der egentlig er til forruden på en bil, men de passer nogenlunde til vores velux-vinduer. Det har lykkedes mig at spænde dem fast på ydersiden med en noget kreativ løsning, så nu håber jeg det holder.
Jeg er simpelthen med på alle mærkelige løsninger i dag. Klokken er halv ti, og jeg synes allerede varmen er rædsom. Jeg kan slet, slet ikke have det.
Og så for at det ikke skal være løgn, så kommer der en fragtmand med et badebassin, som ungerne ikke ved, vi har bestilt. Jeg tror, jeg kunne være en kæmpe helt, hvis det bassin var samlet, når de kom hjem med skolebussen. Men skal jeg så gå udenfor og slæbe i det her vejr? Jeg har lyst til at gemme mig inde i køleskabet i stedet for.
Jeg læste der et semester på min bachelor, så jeg boede på et kollegie for udvekslingsstuderende på et universitet. Fra april og frem var der typisk omkring de 30-35 grader i døgndrift med en luftfugtighed mindst over 80%. Mit kollegie havde aircondition men styret centralt, sådan at der først kom kold luft ud af blæseren, hvis udetemperaturen var over noget bestemt. 32 eller 33 grader eller sådan noget. Så man håbede tit, at det ville blive varmere, så man kunne sidde derhjemme i ok temperatur. Den virkelige killer var dog fugtigheden. Det var så fugtigt, at det fx var svært at få vasketøj tørt. Hvis man hang det op på en snor, blev det nemt bare surt. Det var et tilbagevendende problem, at håndklæder på badeværelset fik pels. Det var på mange måder bare klamt.
Jeg boede i en af de varmeste byer i Kina i et stykke tid, da jeg var yngre, og de sidste par dage har virkelig givet mig flashbacks. Jeg ved ikke, hvordan jeg overlevede det dengang, men jeg husker det godt nok heller ikke som nogen lykkelig tid. Jeg kan slet ikke have den her fugtige varme.
Mit gamle job var i administrationen på en uddannelsesinstitution, og der var ikke nogen officiel dresscode, men MIN chef havde nogle klare forventninger, der aldrig blev sagt højt, og som derfor var ret svære at forholde sig til. Det jeg kunne konstatere var, at hvis jeg ikke kom i pæne lange bukser og en ensfarvet skjorte evt. med pullover af en art, så var det bare sværere at blive enige om ting med hende. Jeg har også på et tidspunkt siddet i et ansættelsesudvalg, hvor hun valgte den mest kompetente ansøger fra, fordi han kom til samtale i en skjorte med skovmandsmønster. Der var da situationer, hvor det gav mening at være nogenlunde pæn i tøjet. Jeg var fx til møde i ministeriet nogle gange. Fair nok. Men andre gange sad jeg og så pæn ud, når jeg skulle til interne møder med underviserne. Der var specielt en, jeg i en overgang ofte holdt møder med, som som regel mødte op i "jeg elsker lystfiskeri" t-shirts og seler.
Jeg tror det jeg tænker om det er, at det er problematisk ikke at have en dresscode, hvis der alligevel er en dresscode. Så vil jeg hellere have en officiel dresscode, som bare ikke er særlig ambitiøs.
Ja, okay, det er lidt skørt, at den kan arbejde sig fri uden at kunne blive skruet på igen. Jeg er slet ikke på nogen måde VVS'er, men måske kan du skrue hanen løs nedefra, så du kan vinkle den lidt væk fra væggen og skrue hanen på? Der burde stikke sådan en halvlang bolt ud under bordet med en møtrik på. Nogle gange kan man skrue den med fingrene, men hvis man ikke kan det, så skal man vist have mere eller mindre specialiseret værktøj, alt efter hvor trangt der er bag vasken. I hvert fald har det ikke noget med vandet at gøre, så det burde være noget, du fint kan lirke lidt med uden at frygte, at der står vand ud over det hele, så længe du ikke begynder at skrue på vandslangerne, der går op i hanen.
Vores køkkenhane har en møtrik af en art rundt om der, hvor din hane er hoppet af, som jeg lige skal stramme med et par dages mellemrum - bare lige med fingrene når man alligevel er der. Ellers tror jeg også, hanen hopper af. Jeg vil tro, at hvis du kan skrue din på igen, og der ikke kommer vand ud i samlingen, så er det ok?
Det er sikkert også sådan noget man lærer på et kursus :) men stadig, jeg har hjulpet med at pille et tegltag ned engang. Man bliver træt i armene, og så bliver man klodset. Jeg ville stadig være bekymret for, om jeg kunne gøre det forsvarligt.
Jeg har så faktisk lige i formiddags haft besøg oppe på loftet af en skadedyrsbekæmper (fordi vi har mår), der personligt syntes vores tag så ud til at have flere årtier i sig endnu. Så måske behøver jeg slet ikke bekymre mig om den slags lang tid endnu!
Jeg tænker det samme. En ting er om en privat kan uddannes nok til at pille det ned forsvarligt, men hvis man har bestemt sig for, at professionelle skal have pakket hele huset ind for omverdenens skyld, så må det jo også være nødvendigt, når en privat gør det. Men det vil vel også være en dealbreaker for mange. Det er jo et kæmpe, specialiseret setup, som jeg forestiller mig man ikke bare lige skaffer eller sætter op som privat. Og så tænker jeg, at hvis der stadig er den slags krav, så er en lempelse af de andre krav vel nærmest mest til pynt.
Jeg har det godt nok meget som ham de interviewer i nordjylland. Jeg er sådan set glad, hvis der kommer nye regler, som gør det nemmere for folk at tage tagene ned selv - men mest fordi det forhåbentlig vil tage trykket af de professionelle, så det vil blive lidt billigere for mig at få en håndværker til at pille mit tag ned. Jeg har cirka 400 kvm asbestbølgeplader. Jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal kunne bevare de gode vaner hele vejen rundt, hvis jeg selv skal slæbe det ned. Jeg mener sådan en bølgeplade vejer 20 kg og er en meter bred, og jeg skal have hundredevis af dem ned fra mit tag uden at smide med dem eller komme til at tabe dem eller slå dem ind i ting. Det kan jeg simpelthen ikke se hvordan skal lade sig gøre.
I øvrigt mener jeg, der i dag er krav om, at virksomheder der fjerner asbesttag nærmest skal pakke hele huset ind i presenning, så der ikke blæser støv og skidt ud, mens taget bliver pillet af. De regler - som jo ikke er lavet for sikkerheden for den person, der tager taget ned - skal vel også ændres, hvis private skal have nogen chance for at kunne gøre det selv. Sådan et arrangement kan en privat jo ikke lige stille med.
Jeg synes også det lyder til, at der er indbygget AI i mange referencesøgningsplatforme nu, så man ikke bare skriver et ord i et søgefelt, men man har sig en lille snak med systemet om, hvad det er, man har brug for. Jeg forestiller mig, at en studerende der forstår teorien omkring sit fag og som kan bruge søge-AI'en ordentligt har meget bedre mulighed for at finde nogle gode kilder, end studerende der kun er gode til det ene - eller ingen af delene. Om de så begrænser sig til det, ved jeg ikke, men der burde i hvert fald være mulighed for at blive understøttet af AI, uden AI nogen sinde har rørt ved selve opgaven.
Og så kan man vel også ping pong'e med en AI og bruge det som en slags ekstra vejledning. "Jeg havde tænkt mig at gøre x og y - synes du det lyder som en god idé? Er der noget du ville gøre anderledes?" eller noget i den retning. Sådan bruger jeg det tit selv, og jeg ville tænke, det også var fornuftigt i en studiesammenhæng, men jeg ved ikke, om jeg misser nogen faldgruber.
Det er også det, der er mit indtryk. Min kone underviser studerende i at bruge AI i studiesammenhæng på en fornuftig måde, og det er helt klart noget, som kan hjælpe nogen rigtig meget uden at overskride nogen grænser, men jeg har også i mine egne jobs - også i undervisningsverdenen - stødt på nogle skrækhistorier. Unge der flere gange i træk har fået nærmest ingenting til optagelsesprøver og så pludselig får topkarakter. Massevis af opgaver der ser enormt suspekte ud. Referencelister propfyldt med kilder der slet ikke eksisterer. Det må være rædsomt at håndtere som underviser. Og det gør jo ikke nogen nogen tjenester. Kan ikke forestille mig, at der er meget fidus i længden i at klare sig igennem et studie, man grundlæggende ikke selv forstår.
Jeg prøver at notere det, når jeg ser en spændende bog blive nævnt et sted, og så søger jeg af og til på nogle ret specifikke genrer, som jeg godt kan lide. Men det der langt hen ad vejen får flest bøger min vej er min kone :P Hun er bibliotekar og læser selv enormt meget, så hun har fingeren på pulsen med nogle ting, jeg slet ikke ved noget om. For tiden har hun fået mig til at læse en dansk serie af Boris Hansen, der hedder Tavse Verdener, og den ville jeg nok aldrig have fundet på egen hånd.
Ved ikke om "gift dig med en bibliotekar" er et godt råd dog :)
Jeg opdagede serien lidt sent og bingede den en sommer for måske 13 år siden, hvor min kone var på interrail. Tror jeg tog fra 1'eren og op til 3'eren (hvilket er - om det giver mening eller ej - vist nok fem spil), og jeg blev fuldstændig hooked. Jeg er kæmpe fan af den der blanding af historieturisme og alternativ historie, og der var nogle fede twists. Min kone kom i øvrigt hjem og fortalte om en bro i Firenze, og så kunne jeg genkende den fra spillet. Siden har jeg håbet at få samme følelse i de efterfølgende spil, og jeg må godt nok sige, at de kommer længere og længere væk fra det, jeg godt kan lide. Derudover tager ubisoft en masse beslutninger, jeg ikke kan lide. Pay-to-win med reklamer inde i spillet og den slags.
Det jeg specifikt har læst om den her nye version af black flag er, at de har ændret nogle ting i handlingen for at frigøre det fra det større narrativ i serien (hvilket lyder helt blæst for mig, fordi jeg netop spiller spillene for at finde de der hooks til narrativet), og så har de fået optaget nogle nye replikker til hovedpersonen, der står rigtig meget ud, fordi voice actoren jo altså er blevet en hel del ældre, siden han sidst havde rollen. Derudover er det sikkert pænt - men det var det oprindelige nu også.
Hvordan føles det sådan rent fysisk? Jeg prøvede på et tidspunkt sådan noget NADA-akupunktur i øret, og der lavede akupunktørdamen også sådan noget hvor der blev sat små kugler fast inde i øret med tape. Men hold da op det gjorde bare meganas på mig! Jeg kunne slet ikke have det.
Jeg er pænt flad. Jeg gik ind i ferien med slidte batterier, og nu kører det på pumperne (må man blande sine metaforer på den måde mon?). Det irriterer mig. Jeg har været sygemeldt pænt længe (belastningsreaktion) og syntes egentlig, jeg havde haft nogle måneder i foråret, hvor jeg kunne lidt mere, end jeg tidligere har kunnet, men nu er det helt afgjort gået over igen, så jeg har måttet melde afbud til næsten alting og sende resten af familien afsted på ture, mens jeg sidder herhjemme med diverse skavanker.
Det rigtig irriterende ved det er, at jeg som udgangspunkt tidligere har tænkt, at jeg i det mindste hele tiden fik det lidt bedre, selvom det gik meget langsomt. Det jeg dog i stedet ser, når jeg kigger tilbage på hvordan jeg faktisk har haft det over det sidste år eller halvandet, er ikke en opadgående kurve men mere en bølge. I perioder bedre, i perioder ringere, men gennemsnitligt omkring samme niveau. Jeg er begyndt at tænke, at det virker mere realistisk at se det her spænd som new normal. At jeg nok godt kan arbejde på at undgå de dybe dyp i bølgen, men at de niveauer jeg har oplevet er dem, der er normale fra nu af. Og det peger ind i en noget anderledes fremtid. Jeg havde nok tænkt det sådan lidt, at jeg måske blev nødt til at starte i noget fleksjob, inden jeg arbejdede mig op til et almindeligt job på nedsat tid. Det føles dog slet ikke realistisk, når jeg ser det herfra. Det føles mere som om de vigtige overvejelser kommer til at ligge på, om jeg realistisk set overhovedet kan holde til et fleksjob.
Altså jeg har det ok! Det ville ikke være supertrist for mig ikke at skulle arbejde igen. Det er bare mentalt ret forskelligt at se sig selv sådan, at man går herhjemme for at blive klar til at arbejde igen, og så sådan at man går herhjemme, fordi det bare er det man gør. Jeg er frustreret over ikke at vide, hvilken retning det faktisk går i. Tror godt jeg kunne tænke mig at fremskynde det hele, sådan at jeg vidste, hvor det skulle ende.
Jeg tænker på, hvordan det spiller ind i opgørelsen, hvordan elnettet er sat sammen. At Norge og Sverige vist er forbundet til os og kan købe vores vindenergi, når vi har meget af den, og når vi så ikke har så meget vind, så køber vi også strøm i udlandet, men vi køber kulkraft fra Tyskland eller sådan noget. Så spørgsmålet er, om energiproduktion registreres hvor det produceres eller hvor det bruges.
Det der er et par sunde og raske græskar! Jeg købte tre, som plantorama havde forspirret, og kun en af dem lever stadig, og den er ikke i nærheden af så langt der. Jeg fik også en erstatningsplante af en, jeg kender, men den er også død. Ved ikke, om der er noget i vejen med det stykke, jeg har sat dem i.
Men ja, man lærer med græskar, at de fylder rigtig meget, når de har det godt :)
Min bedre halvdels familie har en gren, der flyttede til USA for omkring 100 år siden, og der er stadig kontakt til de nye generationer derovre. De holder reunion hvert femte år og mødes på tværs af landet - med tiden er amerikanerne i familien også blevet spredte - og min kones familie er også inviteret. Sidste gang det blev afholdt, var det faktisk i Danmark, og der var 30 amerikanere her i Midtjylland, og det var virkelig bare superhyggeligt. Næste gang havde vi snakket om at tage til det i USA (jeg har ikke selv været med derovre før), men lige nu ser det ud til, at det ikke bliver til noget. Fordi... det er simpelthen ikke til at overskue. Har jeg skrevet noget uheldigt på nettet engang? Hvilket humør er administrationen i den uge hvor vi ankommer? Og så synes jeg også, at alle frivillige besøg derovre i en eller anden grad støtter op om administrationen, lige meget om det er ens hensigt eller ej. Til gengæld har vi god kontakt til familien derovre, og flere af dem kigger forbi, hvis de har ærinder herovre. Der er ingenting i relationen, der er lagt på is. Alle er enige om, at der bare er uhensigtsmæssige ydre omstændigheder.
Nå, men det er alt sammen for at sige, at jeg synes, at relationer og kontakt danskere og amerikanere i mellem er én ting, og så at den amerikanske ambassadør møder op til et dansk arrangement som repræsentant for en administration, der ikke respekterer Danmark, det er noget andet. Skal han stå herovre og være med til at fejre amerikansk uafhængighed og så bagefter gå ud og arbejde for, at USA kan annektere en del af det danske kongerige? Det ville være absurd.
Der er sikkert også en masse lokale forhold, der kan få fx 25 grader til at føles tungt og klamt ét sted og rart og friskt et andet. Og det kan også godt være, jeg er lidt varmehysterisk :) Jeg er stor og bleg - har det nemt varmt og bliver hurtigt rød.
Det lyder fedt! Min kontorplads har 27 grader 😥 Vores hus ligger i fuld sol hele dagen.
Jeg har købt nogle reflekterende måtter, der egentlig er til forruden på en bil, men de passer nogenlunde til vores velux-vinduer. Det har lykkedes mig at spænde dem fast på ydersiden med en noget kreativ løsning, så nu håber jeg det holder.
Jeg er simpelthen med på alle mærkelige løsninger i dag. Klokken er halv ti, og jeg synes allerede varmen er rædsom. Jeg kan slet, slet ikke have det.
Og så for at det ikke skal være løgn, så kommer der en fragtmand med et badebassin, som ungerne ikke ved, vi har bestilt. Jeg tror, jeg kunne være en kæmpe helt, hvis det bassin var samlet, når de kom hjem med skolebussen. Men skal jeg så gå udenfor og slæbe i det her vejr? Jeg har lyst til at gemme mig inde i køleskabet i stedet for.
Jeg læste der et semester på min bachelor, så jeg boede på et kollegie for udvekslingsstuderende på et universitet. Fra april og frem var der typisk omkring de 30-35 grader i døgndrift med en luftfugtighed mindst over 80%. Mit kollegie havde aircondition men styret centralt, sådan at der først kom kold luft ud af blæseren, hvis udetemperaturen var over noget bestemt. 32 eller 33 grader eller sådan noget. Så man håbede tit, at det ville blive varmere, så man kunne sidde derhjemme i ok temperatur. Den virkelige killer var dog fugtigheden. Det var så fugtigt, at det fx var svært at få vasketøj tørt. Hvis man hang det op på en snor, blev det nemt bare surt. Det var et tilbagevendende problem, at håndklæder på badeværelset fik pels. Det var på mange måder bare klamt.
Jeg boede i en af de varmeste byer i Kina i et stykke tid, da jeg var yngre, og de sidste par dage har virkelig givet mig flashbacks. Jeg ved ikke, hvordan jeg overlevede det dengang, men jeg husker det godt nok heller ikke som nogen lykkelig tid. Jeg kan slet ikke have den her fugtige varme.
Mit gamle job var i administrationen på en uddannelsesinstitution, og der var ikke nogen officiel dresscode, men MIN chef havde nogle klare forventninger, der aldrig blev sagt højt, og som derfor var ret svære at forholde sig til. Det jeg kunne konstatere var, at hvis jeg ikke kom i pæne lange bukser og en ensfarvet skjorte evt. med pullover af en art, så var det bare sværere at blive enige om ting med hende. Jeg har også på et tidspunkt siddet i et ansættelsesudvalg, hvor hun valgte den mest kompetente ansøger fra, fordi han kom til samtale i en skjorte med skovmandsmønster. Der var da situationer, hvor det gav mening at være nogenlunde pæn i tøjet. Jeg var fx til møde i ministeriet nogle gange. Fair nok. Men andre gange sad jeg og så pæn ud, når jeg skulle til interne møder med underviserne. Der var specielt en, jeg i en overgang ofte holdt møder med, som som regel mødte op i "jeg elsker lystfiskeri" t-shirts og seler.
Jeg tror det jeg tænker om det er, at det er problematisk ikke at have en dresscode, hvis der alligevel er en dresscode. Så vil jeg hellere have en officiel dresscode, som bare ikke er særlig ambitiøs.
Ja, okay, det er lidt skørt, at den kan arbejde sig fri uden at kunne blive skruet på igen. Jeg er slet ikke på nogen måde VVS'er, men måske kan du skrue hanen løs nedefra, så du kan vinkle den lidt væk fra væggen og skrue hanen på? Der burde stikke sådan en halvlang bolt ud under bordet med en møtrik på. Nogle gange kan man skrue den med fingrene, men hvis man ikke kan det, så skal man vist have mere eller mindre specialiseret værktøj, alt efter hvor trangt der er bag vasken. I hvert fald har det ikke noget med vandet at gøre, så det burde være noget, du fint kan lirke lidt med uden at frygte, at der står vand ud over det hele, så længe du ikke begynder at skrue på vandslangerne, der går op i hanen.
Vores køkkenhane har en møtrik af en art rundt om der, hvor din hane er hoppet af, som jeg lige skal stramme med et par dages mellemrum - bare lige med fingrene når man alligevel er der. Ellers tror jeg også, hanen hopper af. Jeg vil tro, at hvis du kan skrue din på igen, og der ikke kommer vand ud i samlingen, så er det ok?
Det er sikkert også sådan noget man lærer på et kursus :) men stadig, jeg har hjulpet med at pille et tegltag ned engang. Man bliver træt i armene, og så bliver man klodset. Jeg ville stadig være bekymret for, om jeg kunne gøre det forsvarligt.
Jeg har så faktisk lige i formiddags haft besøg oppe på loftet af en skadedyrsbekæmper (fordi vi har mår), der personligt syntes vores tag så ud til at have flere årtier i sig endnu. Så måske behøver jeg slet ikke bekymre mig om den slags lang tid endnu!
Jeg tænker det samme. En ting er om en privat kan uddannes nok til at pille det ned forsvarligt, men hvis man har bestemt sig for, at professionelle skal have pakket hele huset ind for omverdenens skyld, så må det jo også være nødvendigt, når en privat gør det. Men det vil vel også være en dealbreaker for mange. Det er jo et kæmpe, specialiseret setup, som jeg forestiller mig man ikke bare lige skaffer eller sætter op som privat. Og så tænker jeg, at hvis der stadig er den slags krav, så er en lempelse af de andre krav vel nærmest mest til pynt.
Jeg har det godt nok meget som ham de interviewer i nordjylland. Jeg er sådan set glad, hvis der kommer nye regler, som gør det nemmere for folk at tage tagene ned selv - men mest fordi det forhåbentlig vil tage trykket af de professionelle, så det vil blive lidt billigere for mig at få en håndværker til at pille mit tag ned. Jeg har cirka 400 kvm asbestbølgeplader. Jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal kunne bevare de gode vaner hele vejen rundt, hvis jeg selv skal slæbe det ned. Jeg mener sådan en bølgeplade vejer 20 kg og er en meter bred, og jeg skal have hundredevis af dem ned fra mit tag uden at smide med dem eller komme til at tabe dem eller slå dem ind i ting. Det kan jeg simpelthen ikke se hvordan skal lade sig gøre.
I øvrigt mener jeg, der i dag er krav om, at virksomheder der fjerner asbesttag nærmest skal pakke hele huset ind i presenning, så der ikke blæser støv og skidt ud, mens taget bliver pillet af. De regler - som jo ikke er lavet for sikkerheden for den person, der tager taget ned - skal vel også ændres, hvis private skal have nogen chance for at kunne gøre det selv. Sådan et arrangement kan en privat jo ikke lige stille med.
Jeg synes også det lyder til, at der er indbygget AI i mange referencesøgningsplatforme nu, så man ikke bare skriver et ord i et søgefelt, men man har sig en lille snak med systemet om, hvad det er, man har brug for. Jeg forestiller mig, at en studerende der forstår teorien omkring sit fag og som kan bruge søge-AI'en ordentligt har meget bedre mulighed for at finde nogle gode kilder, end studerende der kun er gode til det ene - eller ingen af delene. Om de så begrænser sig til det, ved jeg ikke, men der burde i hvert fald være mulighed for at blive understøttet af AI, uden AI nogen sinde har rørt ved selve opgaven.
Og så kan man vel også ping pong'e med en AI og bruge det som en slags ekstra vejledning. "Jeg havde tænkt mig at gøre x og y - synes du det lyder som en god idé? Er der noget du ville gøre anderledes?" eller noget i den retning. Sådan bruger jeg det tit selv, og jeg ville tænke, det også var fornuftigt i en studiesammenhæng, men jeg ved ikke, om jeg misser nogen faldgruber.
Det er også det, der er mit indtryk. Min kone underviser studerende i at bruge AI i studiesammenhæng på en fornuftig måde, og det er helt klart noget, som kan hjælpe nogen rigtig meget uden at overskride nogen grænser, men jeg har også i mine egne jobs - også i undervisningsverdenen - stødt på nogle skrækhistorier. Unge der flere gange i træk har fået nærmest ingenting til optagelsesprøver og så pludselig får topkarakter. Massevis af opgaver der ser enormt suspekte ud. Referencelister propfyldt med kilder der slet ikke eksisterer. Det må være rædsomt at håndtere som underviser. Og det gør jo ikke nogen nogen tjenester. Kan ikke forestille mig, at der er meget fidus i længden i at klare sig igennem et studie, man grundlæggende ikke selv forstår.