Hvor er det flot, den slags kræver vedholdenhed! 11kg er meget, og dejligt at hører du gør det med mere sund livsstil - det også den eneste rigtige måde :)
Tøj industrien (eller mere bredt mode.. altså også sko og tasker) står på mellem 4-10% af den globale co2 udledning. Det er ret bredt tal, men selv 4% har jo en berettigelse.. så vores tøjvaner kan ihvertfald være med til at redde verden, tænker jeg.
Jeg hørte i radioen i morges at det ikke var ulykker mellem cykel og bil der var i særlig stigning, men solo ulykker..
Cykler er en ting, men de der elektriske løbehjul kører ofte fuldstændig blæst, så de må næsten være en del af det - ærger mig lidt den slår det hele over en karm
Jeg holder meget af hestebønner - det kan også tørres og saltes som snack. Jeg har bare aldrig haft særligt godt udbytte når jeg har dyrket dem selv, men hører jeg alle andre har, heh...
Jeg forstår så godt hvad du mener og har haft det i perioder udpræget på samme måde. Nu har jeg så 2 børn, ret tæt på hinanden, og selvom det var virkelig hårdt nogle år, så oplever jeg også at jeg fik hurtigere mere "fritid" (med god samvittighed) da de leger sammen.. jeg tror at det måske er lettere på den lange bane med mere end en.
De tal du ser fra staten over hjemløse bliver lavet ved optælling af hjemløse der bruger herberget henover en tilfældigt udvalgt uge. Det er derfor hovedsageligt danske statsborgere der bliver talt, da du officielt skal opgive dit cpr (i særdeleshed ved optælling) når du overnatter på et herberg. Folk der befinder sig ulovligt i dk vil ikke løbe risikoen.
Medmindre praksis er blevet ændret så er der et enormt skyggetal. Der i blandt også danskere der af forskellige årsager ikke ønsker at give deres cpr til en offentlig instans.
Tror desværre ikke det er så simpelt. Hjemløshed kan have så mange årsager. Et hjem alene vil kunne hjælpe nogen, mens det for andre vil resultere i en nedadgående spiral der igen ender i hjemløshed. Psykiatriske lidelser hvor man ikke kan holde ud at være i en lejlighed, eller man falder i en fælde af selvmedicinering, kan gøre det umuligt at holde en lejlighed.
Nogle mennesker kan ikke, og trives ikke, i samfundets værdier hvad vedgår egen bolig, job mm... Vi mangler steder der kan rumme den slags. Kan rumme det der ligger udenfor det gænse værdisæt af et værdigt liv.
Bosteder hvor målet ikke er at komme i egen bolig, skæve boliger (givet de findes, men der er for få og man forsøger at spare dem væk) .. Muligheden for at bo i et telt i skoven.
Dertil kommer at vi i højere grad har brug for at forbygge hjemløshed.. bedre psykiatri og misbrugsbehandling, bedre aflastning ordninger til udsatte familier og børn.
Jeg har det også stramt med den arkitektoniske tendens hvor man inkorporere hjemmeløse-afværgende design - vi svigter som samfund og så skjuler vi det svigt, fordi det er uskønt og ubelejligt.
Jeg faster fra kl.20 aften til 12 næste dag, fordi jeg er slem til at snacke meget i aftentimerne. Når jeg så skal spise så fylder jeg tallerkenen med kål, tomat og proteiner som quinoa, bønner, kylling osv. "Slik" kan være vaniljeskyr, tangchips mm.
Kombineret med let motion.
Jeg er gået fra 68-komma-noget til 59.8 (jeg ikke så høj) lige pt. Slagger jeg dog noget fordi det er sommerferie 😁
Jeg har en Sage smoothisblender jeg bruger til nærmest alt.. fra havremel og nøddesmør til supper og ja, smoothies - det bare at skylle "koppen" og kniv delen og så den kørende igen. Koppen er rimelig stor, men den kan selvfølgelig ikke tage en fuld gryde et-eller-andet på en gang
Lyder som en voldsom omgang. Den slags sætter spor, selvom det ender godt...
Min første gik fuldstændig efter bogen, så at det gik så voldsomt for sig med nummer 2 var et chok. Jeg har ikke modet til at gøre det flere gange... Om det er på grund af oplevelsen der, eller jeg bare har det rigtig godt med 2 børn ved jeg ikke helt, men nok en blanding.
Så synes godt nok i er seje i fortsætter- respekt til det, og håber lidt mere ro indfinder sig snart og løbende 💚
Heh ja, nogle gange har man lige brug for at stikke en føler ud og se om man står i normalt eller unormalt kaos... For det kan føles lige voldsomt nok.
Det lyder 1-1 som det min kone oplever denne gang, gjorde din partner noget der gjorde det lidt nemmere at være i?
Vi stod desværre i den situation at min mand havde en efterfødselsreaktion. Selve fødslen var voldsom... med viklet navlestreng på baby, blodtab hos mig mm. Pludselig stod der en bunke læger og sygeplejersker om mig, og det var rigtig skræmmende for ham at stå passivt og se på. Så han formåede ikke at se eller aflaste mig den efterfølgende tid.
Ærligt, så tror jeg aldrig situationen kunne havde været mindre opslugende.. da noget der var sværest for mig var at min krop ikke rigtig var min egen - søvnen styrede børnene, amning og konstant kontakt berøring. Kunne han havde gjort noget var det nok bare at syne af mere overskud så jeg kunne ligge noget ansvar fra mig emotionelt (men det også svært og urimeligt at forlange) og lade mig sove, og tage et laaaangt bad nu og da, mens han var 100% på børnene 😆
Men vigtigst er det nok bare at begge kan acceptere at nu er det sådan, og hver især gøre sit for det hænger sammen, lytte til hinanden, især når man ikke er sit bedste og finde hinanden som par igen på den anden side. Forældrerollen er bare virkelig intens til tider...
Åh, jeg føler med dig. Jeg kan huske jeg har stået med min nyfødte i slynge, i et forsøg på at amme skjult og en knap 2årig insisterende hængene om min hals, mens jeg forsøgte at handle ind. Jeg føler ikke jeg kunne gøre andet end at affinde mig med at mor var alt jeg var en tid, og at det var alt opslugende.. mit krop og tid tilhørte børnene. Jeg har intet andet råd end at gøre hvad man kan for at være i det, acceptere det. Minde sig selv om at det er en periode, og at alt ens energi går til det gode formål at skabe elskede og fuldkommende små individer.
Vis det nogen trøst så så jeg alle reaktioner du nævner hos min ældste også, da hun som næsten 2årig fik sin lillesøster, og hun kunne ikke fungere bedre end hun gør nu ♥️ samme med den mindste.
Nu det godt nok chefen der er fokus på, men der er da generelt bare for mange der bliver mobbet, også af kollegaer, vis man ser på tallene.
Da jeg var ung havde jeg den naive illusion at voksne mennesker var blevet for kloge til at mobbe, at det hørte umoden ungdom til - ærgerligt nok må man jo erfare at der er mobning fra børnehave til plejehjem... Og det at blive "voksen" er mere en fortælling end faktum.
Det handler nok i stor grad om en større fleksibilitet fra min arbejdsplads... Men må nok også erkende at en stor del handler om en selvskabt livssituation. De valg jeg har taget, jobmæssigt, i sin tid uddannelsesmæssigt og hvordan jeg bor, skolevalg til børnene, fritidsaktiviteter mm. Præger jo alt sammen hvad jeg har af frihed både tids og økonomi mæssigt. I bund og grund bør jeg holde mig for at klage.
Hvor er det flot, den slags kræver vedholdenhed! 11kg er meget, og dejligt at hører du gør det med mere sund livsstil - det også den eneste rigtige måde :)
Tøj industrien (eller mere bredt mode.. altså også sko og tasker) står på mellem 4-10% af den globale co2 udledning. Det er ret bredt tal, men selv 4% har jo en berettigelse.. så vores tøjvaner kan ihvertfald være med til at redde verden, tænker jeg.
Det dummeste er næsten at TV2 bruger en artikel på det...
Jeg hørte i radioen i morges at det ikke var ulykker mellem cykel og bil der var i særlig stigning, men solo ulykker..
Cykler er en ting, men de der elektriske løbehjul kører ofte fuldstændig blæst, så de må næsten være en del af det - ærger mig lidt den slår det hele over en karm
Ser vildt lækkert ud det hele!
Jeg holder meget af hestebønner - det kan også tørres og saltes som snack. Jeg har bare aldrig haft særligt godt udbytte når jeg har dyrket dem selv, men hører jeg alle andre har, heh...
Jeg forstår så godt hvad du mener og har haft det i perioder udpræget på samme måde. Nu har jeg så 2 børn, ret tæt på hinanden, og selvom det var virkelig hårdt nogle år, så oplever jeg også at jeg fik hurtigere mere "fritid" (med god samvittighed) da de leger sammen.. jeg tror at det måske er lettere på den lange bane med mere end en.
Enig.. det urimeligt dyrt at bo til leje, og ikke kun i hovedstaden som ofte er omtalt.
Præcis. Vi har også haft flere af den slags fra årevis tilbage, men det bliver mere og mere fjernet og udskammet - det er en tragisk udvikling.
De tal du ser fra staten over hjemløse bliver lavet ved optælling af hjemløse der bruger herberget henover en tilfældigt udvalgt uge. Det er derfor hovedsageligt danske statsborgere der bliver talt, da du officielt skal opgive dit cpr (i særdeleshed ved optælling) når du overnatter på et herberg. Folk der befinder sig ulovligt i dk vil ikke løbe risikoen.
Medmindre praksis er blevet ændret så er der et enormt skyggetal. Der i blandt også danskere der af forskellige årsager ikke ønsker at give deres cpr til en offentlig instans.
Tror desværre ikke det er så simpelt. Hjemløshed kan have så mange årsager. Et hjem alene vil kunne hjælpe nogen, mens det for andre vil resultere i en nedadgående spiral der igen ender i hjemløshed. Psykiatriske lidelser hvor man ikke kan holde ud at være i en lejlighed, eller man falder i en fælde af selvmedicinering, kan gøre det umuligt at holde en lejlighed. Nogle mennesker kan ikke, og trives ikke, i samfundets værdier hvad vedgår egen bolig, job mm... Vi mangler steder der kan rumme den slags. Kan rumme det der ligger udenfor det gænse værdisæt af et værdigt liv. Bosteder hvor målet ikke er at komme i egen bolig, skæve boliger (givet de findes, men der er for få og man forsøger at spare dem væk) .. Muligheden for at bo i et telt i skoven. Dertil kommer at vi i højere grad har brug for at forbygge hjemløshed.. bedre psykiatri og misbrugsbehandling, bedre aflastning ordninger til udsatte familier og børn.
Jeg har det også stramt med den arkitektoniske tendens hvor man inkorporere hjemmeløse-afværgende design - vi svigter som samfund og så skjuler vi det svigt, fordi det er uskønt og ubelejligt.
Jeg faster fra kl.20 aften til 12 næste dag, fordi jeg er slem til at snacke meget i aftentimerne. Når jeg så skal spise så fylder jeg tallerkenen med kål, tomat og proteiner som quinoa, bønner, kylling osv. "Slik" kan være vaniljeskyr, tangchips mm. Kombineret med let motion.
Jeg er gået fra 68-komma-noget til 59.8 (jeg ikke så høj) lige pt. Slagger jeg dog noget fordi det er sommerferie 😁
Jeg har en Sage smoothisblender jeg bruger til nærmest alt.. fra havremel og nøddesmør til supper og ja, smoothies - det bare at skylle "koppen" og kniv delen og så den kørende igen. Koppen er rimelig stor, men den kan selvfølgelig ikke tage en fuld gryde et-eller-andet på en gang
Lyder som en voldsom omgang. Den slags sætter spor, selvom det ender godt...
Min første gik fuldstændig efter bogen, så at det gik så voldsomt for sig med nummer 2 var et chok. Jeg har ikke modet til at gøre det flere gange... Om det er på grund af oplevelsen der, eller jeg bare har det rigtig godt med 2 børn ved jeg ikke helt, men nok en blanding. Så synes godt nok i er seje i fortsætter- respekt til det, og håber lidt mere ro indfinder sig snart og løbende 💚
Heh ja, nogle gange har man lige brug for at stikke en føler ud og se om man står i normalt eller unormalt kaos... For det kan føles lige voldsomt nok.
Vi stod desværre i den situation at min mand havde en efterfødselsreaktion. Selve fødslen var voldsom... med viklet navlestreng på baby, blodtab hos mig mm. Pludselig stod der en bunke læger og sygeplejersker om mig, og det var rigtig skræmmende for ham at stå passivt og se på. Så han formåede ikke at se eller aflaste mig den efterfølgende tid.
Ærligt, så tror jeg aldrig situationen kunne havde været mindre opslugende.. da noget der var sværest for mig var at min krop ikke rigtig var min egen - søvnen styrede børnene, amning og konstant kontakt berøring. Kunne han havde gjort noget var det nok bare at syne af mere overskud så jeg kunne ligge noget ansvar fra mig emotionelt (men det også svært og urimeligt at forlange) og lade mig sove, og tage et laaaangt bad nu og da, mens han var 100% på børnene 😆
Men vigtigst er det nok bare at begge kan acceptere at nu er det sådan, og hver især gøre sit for det hænger sammen, lytte til hinanden, især når man ikke er sit bedste og finde hinanden som par igen på den anden side. Forældrerollen er bare virkelig intens til tider...
Åh, jeg føler med dig. Jeg kan huske jeg har stået med min nyfødte i slynge, i et forsøg på at amme skjult og en knap 2årig insisterende hængene om min hals, mens jeg forsøgte at handle ind. Jeg føler ikke jeg kunne gøre andet end at affinde mig med at mor var alt jeg var en tid, og at det var alt opslugende.. mit krop og tid tilhørte børnene. Jeg har intet andet råd end at gøre hvad man kan for at være i det, acceptere det. Minde sig selv om at det er en periode, og at alt ens energi går til det gode formål at skabe elskede og fuldkommende små individer.
Vis det nogen trøst så så jeg alle reaktioner du nævner hos min ældste også, da hun som næsten 2årig fik sin lillesøster, og hun kunne ikke fungere bedre end hun gør nu ♥️ samme med den mindste.
Congee?
Jeg bruger Eternity - ikke fordi jeg har noget super at sige om den. Den fungerer fint for mig og er bare den jeg først fik vænnet mig til.
Nu det godt nok chefen der er fokus på, men der er da generelt bare for mange der bliver mobbet, også af kollegaer, vis man ser på tallene.
Da jeg var ung havde jeg den naive illusion at voksne mennesker var blevet for kloge til at mobbe, at det hørte umoden ungdom til - ærgerligt nok må man jo erfare at der er mobning fra børnehave til plejehjem... Og det at blive "voksen" er mere en fortælling end faktum.
Forstår jeg, følte bare ikke helt det var det der skete i artiklen?
Det handler nok i stor grad om en større fleksibilitet fra min arbejdsplads... Men må nok også erkende at en stor del handler om en selvskabt livssituation. De valg jeg har taget, jobmæssigt, i sin tid uddannelsesmæssigt og hvordan jeg bor, skolevalg til børnene, fritidsaktiviteter mm. Præger jo alt sammen hvad jeg har af frihed både tids og økonomi mæssigt. I bund og grund bør jeg holde mig for at klage.