Du risikerer at købe en elcykel, der er ulovlig at bruge: Flere firmaer reklamerer i strid med loven [med mere end 25 km/t], mener organisationer
https://www.dr.dk/nyheder/du-risikerer-koebe-en-elcykel-der-er-ulovlig-bruge-flere-firmaer-reklamerer-i-strid-med-loven-mener
12 points · 10 comments · view on lemmy.world
10 Comments
krydret_ismaskine@feddit.dk · 10 pts · 11d
Det er ret tydeligt at situationen omkring et/to/trehjulede køretøjer er noget værre rod.
På cykelstierne skal cykler, elcykler, speed pedelecs, scootere, elløbehjul, onewheels, elskateboards m.fl. deles om pladsen. Samtidigt har de forskellige krav til udstyr, sikkerhedsudstyr, tophastighed, motorkraft og sågar aldergrænser. For at gøre det endnu mere forvirrende er bl.a. hastighedsgrænsen for elløbehjul ikke standardiseret i hele EU, her i Danmark må de kun køre 20 km/t, hvor det er 25 km/t i mange andre lande.
Derudover er det nok ikke gået nogens næse forbi at der som nævnt i artiklen kører en hel del fatbikes rundt som enten var ulovlige på offentlig vej allerede da de blev købt, eller er blevet modificeret til at øge motorkraften og installere gashåndtag. Det gælder også for elløbehjul, hvor der har været en del historier på det seneste om ret imponerende og foruroligende tophastigheder.
Jeg tror personligt at der er brug for en simplificering og strømlining. Som et grelt eksempel har vi i dag både EU45-scootere og speed pedelecs, som har en tophastighed på 45 km/t med hjælpemotor, og på sin vis udfylder de næsten samme niche. Men scooteren skal være indregistreret og må kun køre på vejen som en motorcykel, hvorimod en speed pedelec på den ene side er en cykel som må køre på cykelstien, men også har lovkrav om forsikring og brug af godkendt cykelhjelm. Derudover må den køre 20 km/t på ren motorkraft. Det er noget værre roderi.
Hobbit@feddit.dk · 3 pts · 10d
Heltr klart behov for strømlining - men det er også en mulighed for at tænke nyt og langsigtet, og gribe en masse nye (semi)elektriske transportformer som folk ser ud til at være meget interesserede i!
MBech@feddit.dk · 1 pts · 10d
Jeg synes helt klar ikke at de skal komplet afvises da det er super godt at flere har nogle muligheder udover en bil, men hold da fast hvor kunne det være godt med noget lovgivning der gør at man ikke kan være i tvivl om hvorvidt et køretøj der kan købes ved cykelhandleren er ulovlig. Jeg kunne da godt finde på at købe et eldrevet køretøj af en art, som måske til forveksling ligner og opfører sig som en elektrisk knallert, men med alle de forskellige køretøjer og regler ved hver af dem, vil jeg være i tvivl om hvad jeg må og ikke må.
Derudover er cykelstierne spændende med alle de forskellige hastigheder der køres der. Du har alt fra Tollundmanden der kører 10 km/t på en elscooter, til elektriske scootere eller cykler, eller whatever, der kører godt over 30 km/t. Ikke at det nødvendigvis er lovligt at køre så stærkt, og det er heller ikke noget nyt at en knallert kører for stærkt fordi ringen er pillet, men det giver stadig nogle store forskelle i hastighederne på generelt ret smalle cykelstier.
Jeg ved ikke hvad løsningen er, men jeg mener ikke at de nuværende hastighedsgrænser afspejler behovet ved folk. Der vil naturligvis altid være nogle der kører for stærkt, men hvad med en udvidelse af knallert kørekortet til unge over 15/16, som gør at de kan køre på et billigt, elektrisk transportmiddel på vejene med op til 60 km/t? Så er de ikke i vejen i byerne, men kører i stedet samme hastighed som resten af trafikken, og på landevejene er de ikke til ligeså meget til fare eller gene som en 45 knallert, som i min verden også burde erstattes med 80 eller 100 km/t.
GreatDane@feddit.dk · 3 pts · 11d
Og jeg som troede der bare var problemer nok med at få folk til at følge færdselsretningen på cykelstierne...
Duspende@feddit.dk · 2 pts · 10d
Foretrækker dem frem for at de opspænder deres knallert. Kender selv knaldperler der bliver opspændt så de kan køre hurtigere end hvad er lovligt.
Elektrisk kan man selv stoppe dem det rigtige teknologi. Bare en lille EMP lige ved siden af hvor spaden køre igennem i din boligforening.
Henson@feddit.dk · 2 pts · 11d
Håber de ryger op, men også fartgrænsen bliver opdelt mellem land og by. At skulle køre 20km/t i byen er fint, men 5km ligeud på en cykelsti uden sideveje føles godt nok fjollet.
ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com · 2 pts · 10d
Det virker ærligt talt også ret fjollet at min gamle mor på 64 må tonse lovligt rundt på cykelstierne med 30-40 km/t på sin racercykel men elcykler skal begrænses til 20km/t
krydret_ismaskine@feddit.dk · 3 pts · 10d
Elcykler må hjælpe op til 25 km/t, men forhindrer dig ikke i at køre hurtigere hvis du selv kan.
ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com · 2 pts · 10d
Nej men det er også noget sværere et trække en +15kg cykel op over 25km/t end en 7kg cykel
krydret_ismaskine@feddit.dk · 2 pts · 10d
Ja da, motor og batteri vejer jo selvfølgelig noget.
Man skal være lidt i form og formodentlig en erfaren cyklist for at holde hastigheder på 30-40 km/t over mere end korte sprints på en almindelig cykel.
Men alle kan sætte sig på en elcykel, skrue helt op for motoren og køre ved fuld hastighed op og ned ad bakke, i sving osv. uanset om man forstår at holde balancen, god kadence, læne i sving, undvige med kontrastyring eller bremse korrekt og effektivt.