Underbroen

u/Underbroen@feddit.dk
428 posts · 1.7k comments

Recent posts

Recent comments

on [2026-09-17] Madtorsdag · c/mad · 9 pts · 5d

Jeg genfandt min fars gamle ungkarlekogebog i går, som jeg arvede da jeg flyttede hjemmefra. Paul Erik Christiansens Kammermad og Hybelkost fra 1972 er intet mindre end en lille perle, som jeg håber kan inspirere mange af jer. Der er et helt kapitel om pølser, baseret på, at man kan være for træt til at lave mad, så pølsevognen lokker. Derfor er det vigtigt at kunne spice det en smule op, som det fremgår af billedet.

Hah jeg var ikke vågen da jeg først læste dit indlæg. Jeg troede det handlede om, at folk stjal andre menneskers skraldespande eller at ulvekobler var begyndt at trække skraldespande afsted for et hurtigt måltid. Jeg nåede at få en hel Disney-mysterie film for mit indre blik.

ExcessShiv har utvivlsomt ret i at det skyldes at nogen skal tømme dem og vi har endnu ikke udviklet en robot, der er i stand til det. Vi bør blive bedre til at gøre som i Japan, hvor de har små individuelle skraldeposer med, så de selv kan bære deres skrald hjem.

Hørte en som sammenlignende det med at ville afskaffe Outlook fordi man fik mange ligegyldige mails; det er ikke AULA, der er problemet, men brugerne på begge sider af hegnet. Kunne man ikke starte med at lukke adgang til AULA fra 17:00-5:00 eller i den dur, så læreren ikke bliver lagt ned i sin fritid? Hvis vi leger med tanken om at afskaffe AULA vil det formodentlig blive erstattet med en ny app, som forældre og lærere så skal bruge uendelig lang tid på at lære.

Så en fugl og et muligt fremtidigt projekt om et kattedyr? Det er måske et lidt tyndt grundlag at konkludere noget ud fra. Umiddelbart er rewilding oftest byttedyr (elge, rener, vildsvin, krondyr, bævere etc.), fordi rovdyrene naturligt følger dem og fordi de som nævnt ændrer den natur de er en del af, så den bliver mere attraktiv for andre arter. I hvert fald i de studier jeg umiddelbart kan finde (og det skal siges, at jeg ikke har ledt super grundigt!)

Ulven er ikke et rewilding projekt per se, da den selv er indvandret. Det er rigtigt at beslutningen om at frede ulven minder om rewilding, men det adskiller sig fra projekter hvor man bevidst udsætter arter.

Internationalt har de effektive rewilding projekter der har fundet sted, centeret sig om frie rovdyr.

Hvor er det henne? Jeg kan umiddelbart finde flest eksempler på rewilding via store hovdyr. Man kan vel også kun genudsætte store rovdyr, hvis der i forvejen er store byttedyr? Fordelen ved hovdyr er, som jeg har forstået det, at de ændrer den natur de er en del af, så den bliver attraktiv for flere forskellige arter. Derudover er der forskning, der peger på at rewilding vha. store byttedyr har en positiv effekt på hvordan CO2 bliver absorberet af jorden/jordbunden.

Når det er sagt er jeg ikke uenig: lad dyrene gå frit - der er ingen grund til at hegne dem inde. Lige præcis havørnen er selv kommet tilbage, efter den var væk i mere end 80 år; det er svært at udsætte rovfugle når man ikke er en ø.

Ja, jeg kender også flere mænd som er blevet skubbet mere mod venstrefløjen, specielt efter de har fået børn. Jeg tror, jeg er blevet skubbeten smule mod højre, men udgangspunktet var også reeeet langt til venstre.

Vi har jo i hvert fald tydeligt set med Vanopslaghs succes, at nogle unge mænd gerne så mere kapitalisme. Jeg ved dog ikke helt om vi er helt så polariserede herhjemme som hinsidans. Hvis tesen om, at sociale medie algoritmer har indflydelse på skiftet holder vand, kommer vi jo nok til at se det i mere udpræget grad herhjemme.

Stærkt at du er kommet i gang! Håber det bliver mindre hårdt med tiden og er enig med Pomfritten: man kan jo altid overveje tryghedshammer, så overgangen går lettere.

Jeg er langt hen ad vejen enig, men tænker stadig det giver mening at tale om etiske problematikker på et mere eller mindre systemisk plan og det giver også mening at tale om begrænsninger i forhold eks. hvad og hvor de forskellige AIs søger. Men jeg er enig i, at det ikke skal fylde meget.

I det hele taget ville det klæde de danske universiteter at finde ud af hvordan de underviser i og med AI, i stedet for fokusere så meget på eksamensproblematikker. Pt. ligger opgaven hos yderst kompetente universitetsbiblioteker, men de har ikke rygdækning udover hvad der står i de meget mangelfulde retningslinjer, som universiteterne har udarbejdet.

on [2026-08-31] Kulturmandag · c/fedditdk · 10 pts · 22d

Jeg hørte i sidste uge, at det er 30 år siden, Fugees' Ready or Not udkom - mit første rigtige hiphopalbum udover Humleridderne - og det fik mig til at indse, at jeg primært har lyttet til hiphop/rap i 30+ år og følte mig en smuuuuule gammel. Meget passende brugte jeg til dels weekenden på Rent Mel (i Posen)s reunion koncert. Det var ikke overraskende primært en masse gamle mænd, der lignede mig selv, som skrålede med mere eller mindre samtlige numre. Det var sgu meget fedt - jeg tager 30 år mere!